Vi er hos Captator, så småt ved at gå ind på markedet for standardprodukter, og i den forbindelse gør vi os naturligvis nogle tanker om, hvordan softwaren skal markedsføres. Nu er det ikke som sådan planen at pakke vores software i fysiske papkasser, men som et tankeeksperiment kunne man jo stille sig selv spørgsmålet, hvad resultatet ville blive, hvis Microsoft skulle redesigne IPods papkasse:
Hvis man også vil have et bud på hvad Microsoft - og mange andre softwareudviklingsvirksomheder - kunne ende op med, kan man meget passende besøge microsoft ipod packaging parody.
Nu er der jo tale om en parodi, og dem skal der da naturligvis også være plads til, men efter at have set den iøvrigt flotte video har jeg ikke helt kunne slippe tanken om, hvor let man kan komme til at forlede sig selv i forbindelse med markedsføring. Forlede sig selv til medtage alle mulige mere eller mindre vigtige detaljer, fremfor i stedet at fokusere på det essentielle - selve produktet. Jeg vil ikke foregive, at jeg ved specielt meget om markedsføring, men måske kan "less is more" være lige så relevant i den verden som i forbindelse med softwareudvikling.
|