Anden del af mandagens hoved-keynote var ikke helt så underholdende, som de indlagte videoer i Bill Gates keynote. Til gengæld var den fyldt med spændende og imponerende teknisk indhold. Temaet var næste version af Windows operativsystemet (med kodenavnet Longhorn). Longhorn er mange forskellige ting, men de tre største nyheder er nok Avalon (basis for udviklingen af brugergrænseflader i Longhorn), WinFS (”filsystemet” i Longhorn) og Indigo (basis for udviklingen af service orienterede systemer i Longhorn).

Havde jeg været mere forberedt, havde jeg sikkert taget keynoten mere tilbagelænet. Men jeg havde som tidligere sagt kun konceptuel viden om Longhorn inden ankomsten til PDC. Og min reaktion blev derefter. Den kan nærmest kun beskrives med ét ord: Waaauuuv! Og det underlige er, at jeg faktisk godt vidste, hvilke områder det var Microsoft arbejdede med – jeg havde blot ikke helt forventet det imponerende resultat, jeg fik at se.

• Avalon tilbyder en - især grafisk set - langt mere righoldig og dynamisk Windows-brugergrænseflademodel end tidligere set - byggende på eksempelvis nye brugergrænseflade-komponenter, animerede brugergrænseflader og en mere uniform tilgang til almindelige brugergrænseflade-elementer og multimedier. På det programmeringsmæssige plan har Microsoft indført mulighed for deklarativ definition af brugergrænseflade elementer v.h.a. de såkaldte XAML-filer. XAML-formattet er et XML-baseret format, der minder om det, vi kender fra aspx-filer. Det er i øvrigt ret spøjst, at den deklarative definition af Windows brugergrænseflader, som vi kendte fra VB6s frm-filer, nu atter i en moderniseret version vender tilbage i forbindelse med .NET udvikling til Longhorn.
  
  
• Selve brugergrænsefladen i Longhorn (kaldet Aero) har fået et markant løft. Et løft der af nogen sikkert vil blive opfattet på linje med skiftet fra Windows 3.11 til Windows 95. En af de nye features er transparente vinduer - hvor man kan se de vinduer, der ligger under det aktive vindue. Om det rent faktisk er en brugsmæssig fordel at kunne se en information, i de underliggende vinduer eller om det bare øger forvirringen, må praktisk brug over en længere tidsperiode vise, men det har overraskende nok under alle omstændigheder en ganske imponerende effekt og giver et nyt ”look and feel” i forhold til de eksisterende Windows versioner. Animeringer af vinduer er en anden imponerende feature – et eksempel er vinduer, der blafrer som flag, når man bevæger dem. Nyttigt? Tjah... Imponerende? Helt bestemt! En vigtig pointe er i denne sammenhæng, at sådanne grafiske effekter og animationer (som i øvrigt er vektor-baserede) ikke belaster CPU’en særligt meget, da de i størst mulig grad håndteres af grafik processoren.
  
  
• WinFS er set udefra det nye filsystem i Longhorn (NTFS er dog stadig det underliggende basis-filsystem) - et filsystem hvor man kan tilknytte ekstra metadata til filer. Metadata der dels beskriver selve filen, dels beskriver relationer mellem filer og andre informationsenheder. Det afgørende skal ikke længere være, hvilken folder en given fil er placeret i, men i stedet hvilken type dataene er af, samt hvilke metadata der er tilknyttet dataene. Målsætningen fra Microsofts side er, at det skal være langt lettere at katalogisere, navigere og fremfinde informationer – også i de kommende år hvor informationsmængden forventes at eksplodere i forhold til de relativt små (sic!) informationsmængder, vi arbejder med i dag.
  
  
• Indigo er et API til brug ved udvikling af distribuerede, serviceorienterede arkitekturer. Et af hovedmålene for Indigo er at skabe en mere uniform tilgang til forskellige teknologier, der benyttes i forbindelse med udviklingen af distribuerede arkitekturer. Indigo er en fælles SOAP-baseret programmerings- og kommunikationsmodel der sammensmelter ASMX-teknologi (traditionelle XML web services), Enterprise Services (.NETs COM+ programmeringsmodel) samt .NET remoting.

Personligt havde jeg - som tidligere nævnt - på forhånd selv opfattet PDC 2003 som en PDC med fokus på først og fremmest Whidbey og Yukon. Men en meget stor del af sessionerne på PDC drejede sig rent faktisk også om Longhorn (hovedsagligt Avalon, WinFS og Indigo). Og Microsoft betegnede overraskende nok selv PDC 2003 som ”the Longhorn” PDC og ikke som ”the Whidbey and Yukon PDC”. Da der stadig kommer til at gå to til tre år (mindst ;^), før vi ser den endelige release af Longhorn, kan man måske godt i sit stille sind fundere lidt over, hvorfor Microsoft allerede nu går så meget i detaljer om udvikling af programmer til Longhorn. Selv om vi fik udleveret DVD’er med Longhorn, Whidbey og Yukon tror jeg trods alt, at det for nuværende nok vil være forholdsvist få udviklere, der for alvor vil gå i gang med Longhorn-baseret udvikling. Muligvis handler det om, at Microsoft vil give mange - og meget forskellige - udviklere god tid til at eksperimentere med de nye features i Longhorn. Man er eksempelvis helt sikkert i stand til at lave flotte og imponerende ting med Avalon – men hvilke effekter der rent faktisk viser sig at være nyttige i rigtige applikationer, der skrives af rigtige programmører til rigtige brugere må tiden vise. Og jo før udviklere begynder at tænke Longhorn-tanker jo større er muligheden nok også for, at der ved lanceringen af Longhorn forefindes nogle overbevisende applikationer med nyttige og brugbare anvendelser af de nye teknologier.