Tool'ekalender 2006


2. dec 2006 00:01

Den korte version:

Notepad 2 er et godt alternativ til Windows indbyggede notepad. Den tilbyder en lang række nyttige features, der hurtigt vil gøre dette tool uundværligt for alle udviklere.

Den lidt længere version:

Vi kender det alle. Ind imellem har man bare brug for at få åbnet en tekst-fil i en fart. Som regel vælger man ganske simpelt den indbyggede notepad, der findes i Windows, men ind imellem kunne man nu godt tænke sig at der var lidt flere features til rådighed, end blot den grundlæggende funktionalitet til at vise en tekst.

Her kommer Notepad 2 ind i billedet. Den er tænkt som en afløser for Notepad, og er derfor stadig lynhurtig til at starte op, og nem at benytte til hurtige tekstredigéringer eller visninger. Men derudover har Notepad 2 en lang række nyttige features som man ret hurtigt vænner sig til at have til rådighed.

Der er f.eks. mulighed for at få vist linienumre, konvertere markeret tekst til Upper eller Lower Case, fjerne tomme linier, indrykke tekstblokke og meget mere.

Den mest nyttige feature er dog Notepad 2s ret effektive Syntax Scheme funktion.

Notepad 2 med Syntax Schema visning

Syntax Scheme gør det muligt at vælge hvilken type tekst der er tale om (XML, CSS, HTML, SQL, .NET sprogene og mange andre), hvorefter Notepad 2 tilføjer Color Encoding i samme stil som man er vant til fra f.eks. Visual Studio.

Man kan samtidigt angive at det valgte Syntax Scheme skal benyttes som standard for en given fil-type.

Download:

Download af Notepad 2



Abonnér på mit RSS feed.   Læs også de øvrige indlæg i denne Blog.