Tool'ekalender 2006


6. dec 2006 00:01

Den korte version:

View Source Chart er et nyttigt lille Add-on til Firefox, der gør det muligt at se renderet HTML kodes hierakiske opbygning, i et overskueligt skema.

Den lidt længere version:

De fleste web-udviklere kender det; man sidder med en .aspx side, der indeholder en lang række .ascx kontroller. Når man så viser den renderede HTML i en browser, ser det hele slet ikke sådan ud som man havde forventet. Så er det ellers igang med at forsøge at danne sig overblik over hvor de forskellige tags starter og slutter i HTML sourcen, ved at sidde med en text-editor som f.eks. Notepad 2. Ikke altid den nemmeste sag i verden, hvis HTML'en er blot en smule kompleks.

Her er det at View Source Chart kommer ind i billedet. Det er et lille Add-on til firefox, der tager selv samme HTML source og viser den i et hierakisk skema. Dette gør det meget hurtigt at finde frem til de tags der ikke er placeret korrekt.

Et eksempel på View Source Chart i aktion

Det er desuden muligt at klappe de tags sammen som man ved er i orden, så man er istand til at gøre hierakiet endnu mere overskueligt.


Download:

Download og installation af View Source Chart



Abonnér på mit RSS feed.   Læs også de øvrige indlæg i denne Blog.