Tool'ekalender 2006


18. dec 2006 00:01

Den korte version:

ColorPic fra firmaet Iconico er et glimrende lille tool til sampling fra skærmen.

Den lidt længere version:

Sampling af en farve fra skærmen ved hjælp af f.eks. Paint kan godt være en anelse besværligt: Først skal man have et screenshot. Så skal det åbnes i Paint. Så skal pipetten frem og man skal have ram på den rigtige pixel. Endelig kan man i color pickeren se værdien af den valgte farve, som man så lige skal have lavet til en hex-værdi, fordi den jo lige skulle bruges på en web side.

Med ColorPic er det meget simplere. Man åbner ColorPic og vælger en tom slot i paletten. Man holder musen over den farve, man ønsker at sample. Så trykker man Ctrl+G og farven bliver lagt ind i paletten. I ColorPic kan man se farvens værdier og med klik på en knap få kopieret hex-værdien til clipboard'et.

ColorPic sampling af farver fra captator.dk

De væsentligste features i ColorPic er:

  • Organisering i paletter med op til 16 farver
  • Mulighed for at sample farver fra en enkelt pixel eller fra områder på 3x3 eller 5x5 pixels
  • ColorPic viser det område, der samples fra i en forstørret version. Dette gør det muligt at vælge præcis den rette pixel/de rette pixels
  • Mulighed for justering af de samplede farver. Justering på 4 forskellige måder
  • Kopiering af farveværdier til clipboard
  • Web Snap - 'snap' af samplet farve til nærmeste sikre web farve

Download:

Download af ColorPic



Abonnér på mit RSS feed.   Læs også de øvrige indlæg i denne Blog.