Tool'ekalender 2006


19. dec 2006 00:01

Den korte version:

WinRAR Archiver er et super godt værktøj til pakning og udpakning af næsten alle arkivformater. 

Den lidt længere version:

Du kender det sikkert. En kunde/nabo/kollega/ven/fortsæt_selv har sendt dig en mail, med nogle filer som du bare SKAL se. Desværre er filerne pakket i et eller andet obskurt format, fordi samme person bruger Linux/Mac/Amiga/fortsæt_selv. Nu kan du så vælge at rode rundt på Nettet efter et værktøj der pakke sådan en fætter ud, eller du kan vælge at tænde op under WinRAR.

WinRAR er et effektivt værktøj til arkiv-filer i et væld af formater, vi nævner i flæng:

  • ZIP
  • RAR 
  • CAB
  • ARJ
  • LZH
  • TAR
  • GZ
  • ACE
  • UUE
  • BZ2
  • JAR
  • ISO
  • 7Z
  • Z

På det følgende screenshot ser vi WinRAR i aktion, med en ISO-fil åben. Ret praktisk hvis man lige skal fiske en enkelt fil eller mappe ud af en ISO, og ikke gider Mounte ISO'en ved hjælp af Virtual CD-ROM Control Panel

WinRAR åbner stort set alle arkivformater

Ud over at kunne åbne alle disse formater kan man naturligvis også komprimere sine egne filer og lægge dem i enten et eksisterende arkiv eller et helt nyt. Dette arkiv kan så være enten ZIP eller RAR format efter eget ønske, og man kan endda vælge at lave en selvudpakkende EXE fil.

WinRAR indeholder nogle mere avancerede features så som søgning i arkiverede filer og virusscanning af arkivets indhold. Alt sammen i et grafisk interface, der minder rigtigt meget om det tidligere så velkendte WinZip.

Desværre er WinRAR ikke noget gratis værktøj, men man kan dog downloade en (såvidt vides) fuldt funktionel version. Den eneste hage ved denne version er at den efter noget tid kommer med en lille Nag-screen ved opstarten. Men når man har haft programmet i så lang tid, er man nok alligevel så begejstret at man overvejer at købe en fuld version.

Download:

Du kan hente en fuldt funktionel Trial version af WinRAR Archiver her



Abonnér på mit RSS feed.   Læs også de øvrige indlæg i denne Blog.